Det er ikke altid tankerne, du lægger mærke til først.
Det er kroppen.
En uro, der ligger der uden en klar forklaring.
En spænding, der ikke rigtig slipper igen.
En fornemmelse af at være lidt for meget på – også når der er stille omkring dig.
Du prøver måske at slappe af.
Sætte tempoet ned.
Give dig selv ro.
Men kroppen følger ikke helt med.
Indre uro opstår ikke tilfældigt. Den hænger næsten altid sammen med noget, der har stået åbent for længe. Og ikke blevet gjort noget ved.
Noget du har overhørt.
Noget du ikke har fået afsluttet.
Noget du er blevet i, selvom det ikke føles rigtigt for dig.
Det kan være små ting.
Men når de gentager sig, sætter det sig.
Ikke kun som tanker.
Men som en tilstand i kroppen.
Mange forsøger at dæmpe uroen.
- Gå en tur.
- Se noget.
- Flytte fokus.
Og det kan godt give et øjebliks pause.
Men uroen vender ofte tilbage.
Ikke fordi der er noget galt med dig.
Men fordi det, der ligger bag, ikke er blevet arbejdet med.
Når kroppen bliver ved, er det fordi den forsøger at holde noget i gang.
Ikke for at forstyrre dig.
Men for at få dig til at opdage noget.
Noget du ikke helt har fået taget hånd om.
Det er dér, ændringen begynder.
Ikke ved at presse uroen ned.
Men ved at blive nysgerrig på, hvad den hænger sammen med.
Hvad er det, der gentager sig i din hverdag?
Hvor overhører du dig selv?
Hvad bliver ved med at ligge åbent?
Når du begynder at få øje på det,
kan du også begynde at gøre noget med det.
Ikke alt på én gang.
Men én ting ad gangen.
En samtale.
En justering.
Et valg.
Noget, der flytter det fra kroppen og ud i handling.
Det er sådan kroppen falder til ro igen.
Ikke fordi alt bliver perfekt.
Men fordi der begynder at være sammenhæng mellem det, du mærker – og det, du gør.
Relaterede artikler
- Hvorfor du overtænker – og hvad du kan gøre i stedet
- Derfor får du tankemylder, når hverdagen starter igen
Arbejd videre med det
Hvis du vil arbejde mere konkret med at regulere dig selv,
har jeg lavet en e-bog, hvor jeg gennemgår det trin for trin:
Lær at regulere dit nervesystem
